Kursusbeskrivelse
Arbejd professionelt med Facebook, LinkedIn, YouTube og Instagram og styr virksomhedens interaktion med brugere samt den samlede eksterne kommunikation.
Ønsker du at specialisere dig i arbejdet med sociale medier og håndtere virksomhedens kommunikation og interaktion med både tilfredse og utilfredse brugere? Så er dette kursus i sociale medier det rette valg for dig.
Kurset udruster dig til at håndtere kommunikation i tekst, billeder og video på en professionel måde, så du bedst kan varetage virksomhedens interesser og servicere brugerne. Du vil lære at opbygge et fuldt integreret og sammenhængende socialt medie-setup, der omfatter platforme som Facebook, LinkedIn, Instagram, YouTube og andre sociale medier. Derudover vil du få indsigt i at integrere kommunikation og brugerinteraktion i dine løsninger og teste disse ved hjælp af anerkendte metoder.
Kurset dækker både intern og ekstern kommunikation på sociale medier. Du vil forstå medieforbrug og -adfærd hos forskellige målgrupper og samtidig lære at vurdere relevansen af platforme, kanaler og medier i forhold til målgruppens behov og tilstedeværelse.
Dette kursus henvender sig især til dig, der ønsker at arbejde som social media manager, kommunikationsmedarbejder, marketingkoordinator og lignende.
Hvorfor vælge Itucation - Kurser for ledige?
Praksisnær undervisning 5 dage om ugen
Individuel sparring med vores karrierecoach
Aktuelle kompetencer & høj beskæftigelse
Startdato
Kursusindhold
Sociale Medier (SoMe)
På vores SoMe kursus bliver du undervist i baggrunden for de sociale medier, samt forskellene på dem. Derfor får du grundig kendskab og erfaring i Facebook, Facebook annoncering, LinkedIn, Instagram, YouTube og andre sociale medier. Du opnår samtidig viden om de sociale medieplatforme, deres brugere og egenskaber. Dette kursus i sociale medier tager dig 360 grader rundt om emnet.
Kommunikation
Du får et grundigt kendskab til netværkstankegangen og dennes indvirkning på kommunikation og engagement. Dertil bliver du undervist i viral kommunikation, salg og kundeservice på sociale medier. Og samtidig lærer du at opbygge et community og planlægge brugerinvolverende aktiviteter.
Strategi og overvågning
Du lærer at formulere kritiske succesfaktorer for tilstedeværelsen på de sociale medier og opbygge en social mediestrategi, der samtidig kan indarbejdes i eksisterende strategier. Dertil bliver du undervist i overvågning af omtale, måling af engagement samt ledelse.
Kursusform
Klasseundervisning mandag til fredag fra kl. 9 til 15.
Undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser, og er på sammenlagt 30 lektioner ugentligt.
Der skal forventes 2-3 timers hjemmearbejde om ugen.
Vi har dygtige og engagerede undervisere, og vores karrierecoach er til rådighed for kursisterne under kurset.
Særligt for deltagelse på fysisk lokation:
- Pc samt undervisningsmateriale til rådighed under hele forløbet
- Gratis kaffe, the og andre varme drikke
- Køleskab til medbragt mad
- Mulighed for at købe mad i området
Særligt for deltagelse online:
- Fjernundervisning med fast tilknyttet underviser
- En blanding af live-sessioner, videooplæg og gruppeøvelser
- Undervisningsmateriale kan downloades og beholdes
- Underviseren vil være ”tilstede” under alle live-sessioner
- Der kan kommunikeres med underviseren via mail og tlf.
- Der er mulighed for at live-sessionerne følger fremmøde-holdets undervisning direkte fra lokalet. Dette giver dig mulighed for at få synergien fra fysisk tilstedeværelse, selvom du sidder derhjemme
Målgruppe
Kurset er åbent for alle, men er særligt rettet mod ledige.
Hvis du er ledig, kan du søge din a-kasse og/eller dit jobcenter om at få bevilget kurset.
Dette kursus i Sociale Medier er særligt rettet mod dig, der:
- Er motiveret og har ambitioner om at arbejde med
kommunikation og sociale medier - Har en relevant erhvervsuddannelse, en gymnasiel
uddannelse eller uddannelse på samme niveau
samt min. 2 års erhvervserfaring
Godkendt på positivlisten
National/landsdækkende positivliste
Dette kursus er godkendt på den nationale positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse, som kan søges via a-kassen.
Kursusnr.: 37597
Erhvervsgruppe: Akademisk arbejde
Listetitel: Sociale medier
Regional positivliste
Kurset er ligeledes godkendt på den regionale positivliste for 6 ugers kurser til ledige, som kan søges vi dit jobcenter.
Listenr. samt listetitel finder du under dette kursus på itucation.dk
Video
Eksamen og diplom
Modulet Sociale Medier er et akademifag på 10 ECTS point og hentet fra akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling. Modulet udbydes på vegne af Københavns Erhvervsakademi, KEA, under Lov om Åben Uddannelse.
Modulet kan afsluttes med en eksamen.
Pris
Hvis du som ledig har fået bevilliget uddannelse af din a-kasse eller dit jobcenter, afholder a-kassen/jobcentret udgiften på kr.4.391,67 pr. uge, og du kan oppebære dine dagpenge i uddannelsesperioden.
Den samlede pris for dette 6 ugers kursus: kr. 26.350,- (ex. moms)
Få information

Styrk dit CV med efterspurgte IT-kompetencer
Siden Itucation blev grundlagt i 2010, har vi opbygget et bredt funderet erfaringsgrundlag, et stort og solidt netværk samt et højt kompetenceniveau. Vi stræber efter altid at afspejle IT-branchens behov for uddannelse - hvilket sikrer dig stor aktualitet i alle...