Brugervenlighed og grafisk design

Erhvervsakademi Aarhus
6 uger
Kurser for ledige
Århus

Kursusbeskrivelse

Brugervenlighed og grafisk design

Brugervenlighed og grafisk design

Ønsker du at arbejde eller dygtiggøre dig med grafisk layout i InDesign og Photoshop, samt få forståelse for opsættelse af hjemmesider.

I rigtig mange administrative stillinger idag er der forventninger om, at du kan vedligeholde en hjemmeside, lave indhold til sociale medier og måske endda sætte mindre tryksager op.

På dette kursus får du lige præcis disse kompetencer.

Dit udbytte

Du opnår kendskab til grundlæggende metoder til at sikre brugervenlighed på hjemmesider, både før, under og efter arbejdet med designet. Vi arbejder med informationsarkitektur og brugertest.

Du får grundlæggende værktøjer til at opbygge, tilrette og vedligeholde hjemmesider i det udbredte CMS-system WordPress.

Du lærer at udarbejde grafisk materiale til hjemmesider og andre publikationer - både on- og offline - i Adobe programmerne InDesign og Photoshop.

Vi arbejder med grafiske regler, der er med til forstærke budskaberne, herunder farvelære, formgivning og æstetik. Vi prøver forskellige stilarter og metoder som inspiration til at komme i gang med en opgave. På den måde lærer du at holde en rød tråd i det grafiske arbejde for en virksomhed eller en opgave/kampagne.

Indhold på Brugervenlighed og grafisk design

  • InDesign – program til grafisk layout (niv. 1 og 2)
  • Photoshop – billedbehandlingsprogram (niv. 1)
  • WordPress – CMS-system til opsætning af hjemmesider (niv. 1)
  • Introduktion til og arbejde med 20 grafiske grundregler
  • Introduktion til og arbejde med brugervenlighed (usability) og brugertest
  • Større afsluttende opgave, hvor alle tillærte kompetencer kommer i spil

Målgruppe

Ledig

Hvis du er ledig er forløbet gratis for dig, hvis din A-kasse eller jobcenter bevilger forløbet. Find ud af nedenunder hvem du kan ansøge om en bevillig hos.

Bevilling fra a-kasse

Er du blevet ledig for første gang og opfylder en af nedenstående kriterier? Så kan du i de første 9 måneder af din ledighed ansøge om, at få kurset betalt af din a-kasse:

  • Gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller lign)
  • Erhvervsfaglig uddannelse (fx grafiker, frisør, murer og lign).
  • Erhvervsfaglig uddannelse + kort videregående uddannelse (fx erhvervsakademiuddannelse)

Bevilling fra jobcenter

Opfylder du en af nedenstående kriterier kan du ansøge om at få kurset betalt af  dit jobcenter:

  • Du har været ledig før
  • Du er højere uddannet end førnævnte afsnit
  • Du har brugt dine 6 ugers jobrettet uddannelse

I job

Hvis du er i job kan du og din virksomhed søge om lønrefusion via statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), ligesom der er mulighed for at søge forløbet betalt via kompetencefonde. OBS: Vær opmærksom på at SVU skal søges inden opstart. 

Praktiske oplysninger

Erhvervsakademi Aarhus stiller en bærbar pc til rådighed under dit uddannelsesforløb. Du er velkommen til at medbringe din egen, hvis du har de nævnte Adobe-programmer installeret (på engelsk).

Video

Eksamen og ECTS

'Brugervenlighed og grafisk design' er en del af akademiuddannelsen i informationsteknologi. Du har mulighed for at afslutte forløbet med en mundtlig eksamen på baggrund af et mindre antal konkrete opgaver, der er afleveret under forløbet. 'Brugervenlighed og grafisk design' giver 10 ECTS-point.

Du kan efterfølgende anvende faget som en del af en hel akademiuddannelse.

Pris

Prisen for Brugervenlighed og grafisk design er 21.000 kroner.

Brugervenlighed og grafisk design findes på den jobrettede positivliste såvel som den regionale positivliste. Uddannelsen er derfor gratis for dig, hvis din a-kasse eller jobcenter bevilger forløbet. Er du i tvivl om dine muligheder, så tag kontakt til dit jobcenter.

Om udbyderen

Kurser for ledige på akademiniveau

Er du ledig med behov for nye kompetencer, som du kan bruge med det samme? Så tag 6 ugers jobrettet uddannelse hos Erhvervsakademi Aarhus og styrk dine job- og karrieremuligheder! Erhvervsakademi Aarhus er et af landets største erhvervsakademier. Her kan du...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Brugervenlighed og grafisk design
Kom i kontakt med udbyderen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

Kontaktinfo

Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30
8260 Viby

 Vis telefonnummer
www.eaaa.dk

Få information

Udfyld formularen for mere information om Brugervenlighed og grafisk design

Tilmeld dig kurserforledige.com's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.
Kundecase
Tanja Smedegaard, kursist

"I min løntilskudsstilling som pr- og marketingmedarbejder hos teatret Hvid Støj Sceneproduktion var det, jeg lærte på kurset, uundværligt. Både Adobe-pakken, wordpress-delen og det grafiske udtryk - jeg har brugt det hele. Og jeg bruger det igen i min nye stilling som Marketing Assistant."

Læs mere