Kurser for ledige

AI - Kunstig intelligens

Kursusfabrikken, i Århus (+1 lokationer)
Længde
6 uger
Næste startdato
19 august, 2024 (+4 startdatoer)
Uddannelsesform
Holdundervisning, Online
Uddannelsen er på
Dansk
Længde
6 uger
Næste startdato
19 august, 2024 (+4 startdatoer)
Uddannelsesform
Holdundervisning, Online
Uddannelsen er på
Dansk
Få mere information om uddannelsen 👍

Fremragende kundekontakt

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Kursusbeskrivelse

Lær at anvende AI og ChatGPT professionelt til effektiv opgaveløsning!

Fremtidens intelligente teknologi er for længst landet, og erhvervslivet kalder på løsninger baseret på AI (kunstig intelligens). Med et 6-ugers uddannelsesforløb i AI klædes du teoretisk og praktisk på til at håndtere problemstillinger professionelt vha. AI-løsninger såsom ChatGPT, Bard, Midjourney m.fl.

Målret og opkvalificér din profil med eftertragtede AI-kompetencer, så du står ekstra stærkt på jobmarkedet.

Som en del af vores 6-ugers uddannelsesforløb vil du…

  • få dybdegående forståelse for AI-universets principper og muligheder
  • blive fortrolig med førende AI-løsninger, herunder bl.a. ChatGPT, Bard og Midjourney
  • lære at udvikle AI-genereret indhold og kampagner til diverse digitale kanaler, fx sociale medier, nyhedsbreve m.m.
  • blive i stand til at optimere og målrette dine ansøgninger eller stillingsopslag, så du skiller dig positivt ud
  • få erfaring med at integrere AI i din SEO-markedsføring, datahåndtering m.v.

Undervisningen er altid praksisnær, og der vil blive arbejdet med rigtige cases fra erhvervslivet. Der vil være varierende undervisningsformer fra oplæg af underviseren til diskussioner i både grupper og plenum. I forlængelse af uddannelsen får hver enkelt deltager 3 timers gratis support til dine kommende AI-opgaver, hvis der skulle opstå spørgsmål efter uddannelsen er færdiggjort.

Som en del af Kursusfabrikkens Karriererådgivning og praktikservice tilbyder vi personlig rådgivning og hjælp til optimering af din online identitet ifm. jobsøgning. Du får gode råd til, hvilke jobs du kan søge, samt hvordan du kan komme i praktik og reglerne herfor. Du vil få adgang til Kursusfabrikken Plus, hvor du finder eksempler på gode ansøgninger og på opbygning af CV, samt gode råd til, hvordan du forbereder dig til jobsamtalen bedst muligt.

Hvorfor vælge Kursusfabrikken?

Et jobrettet kursus - vi hjælper med vejledning og karriererådgivning

Samme underviser gennem hele forløbet

Ekspertundervisere, praksisnær undervisning og gennemarbejdet kursusmateriale

Startdato

Vælg mellem 4 startdatoer

19 august, 2024

  • Holdundervisning
  • Århus
  • Dansk

19 august, 2024

  • Online
  • Fjernundervisning
  • Dansk

9 september, 2024

  • Holdundervisning
  • Århus
  • Dansk

9 september, 2024

  • Online
  • Fjernundervisning
  • Dansk

Målgruppe

Hvis du er ledig, kan du ansøge om at få 6-ugers uddannelsen betalt via din a-kasse eller dit Jobcenter.
Kontakt os eller din rådgiver, og hør mere om de unikke muligheder for uddannelse under ledighed.

Kurset findes på både den landsdækkende og den regionale positivliste:

  • Den landsdækkende positivliste: Uddannelseskode 20235
  • Den regionale positivliste: Uddannelseskode 20235 (Hovedstaden, Østjylland & Nordjylland) - Jobcentrene kan også tilbyde kurser fra positivlisten i et tilstødende RAR-område, og uddannelsen kan derfor også bevilges i RAR Vestjylland, RAR Sydjylland og RAR Sjælland)
  • Uddannelsen hører under erhvervsgruppen ‘It og teleteknik’ & 'Salg, indkøb og markedsføring'.

Både ledige og beskæftigede er velkomne til at deltage på kurset i AI - Kunstig intelligens. Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav (minimum gymnasiel uddannelse + 2 års erhververfaring eller 2-årig erhvervsuddannelse), kan du få lavet en realkompetencevurdering. En realkompetencevurdering (RKV) er en vurdering af dine samlede kompetencer, herunder uddannelse og erhvervserfaring. (Kontakt os)

Jobcenter
Hvis du søger gennem jobcenteret, skal du kontakte din jobkonsulent og oplyse, at uddannelsen er på den regionale positivliste. Du er altid velkommen til at tilmelde dig kurset hos os, hvorefter vi sender en mail med de nødvendige informationer, som jobcenteret skal bruge. Tilmeldingen er selvfølgelig helt uforpligtende – vi reserverer bare en plads til dig.

A-kassen
Du kan også søge om at få kurset bevilliget gennem din A-kasse/fagforening, da uddannelsen er på den landsdækkende positivliste. A-kassen vil dog formentlig stille krav til, at du opfylder mindst ét af følgende uddannelseskrav:

  • Ufaglært
  • Faglært
  • Kortvideregående uddannelse + erhvervsfaglig uddannelse

Udover ovenstående er følgende regler også gældende:

  • Er du under 25, skal kurset være afsluttet inden 6 måneders ledighed.
  • Er du over 25, skal kurset være afsluttet inden 9 måneders ledighed

Eksamen og diplom

Kurset varer 6 uger og er fordelt på 12 undervisningsgange. Der vil være 2-3 undervisningsdage om ugen, og undervisningen vil foregå fra kl. 9-14.

6 uger

AI  Kunstig intelligens afsluttes med en skriftlig opgave på max 8 sider og en mundtlig eksamen. Du får mulighed for at øve dig sammen med de andre på holdet til prøveeksamen undervejs i forløbet.

Kurset giver 10 ECTS point.

Kurset i AI - Kunstig intelligens udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.

Du kan deltage enten online eller med fysisk fremmøde.

Online deltagelse
Undervisningen afholdes online via Teams

Fysisk fremmøde i Aarhus
Undervisningen foregår på adressen:

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Parkering

Der er gratis parkeringsmuligheder ved Erhvervsakademi Aarhus.

Pris

Uddannelsen i AI - Kunstig intelligens er både på den landsdækkede og den regionale positivliste. Det betyder, at du kan søge om at få uddannelsen bevilliget af enten din a-kasse eller dit jobcenter. 

Prisen for 6-ugers jobrettet uddannelse i AI - Kunstig intelligens

  • 19.800,00 kr. (inkl. taxameter) på Erhvervsakademi Aarhus

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om AI - Kunstig intelligens
Kom i kontakt med udbyderen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Kursusfabrikken
Søren Frichs Vej 42 G
8230 Åbyhøj

Kompetencegivende kurser og uddannelser hos Kursusfabrikken

Hos Kursusfabrikken er vores mål at styrke og give en lang række nye kompetencer til folk, så de kan skabe merværdi for virksomhederne og gøre sig selv mere efterspurgt. Vi har tilknyttet specialister i online markedsføring, grafisk design og webudvikling....

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret