Vis kurserforledige.com som: Mobile

Digital markedsføring inkl. Google Analytics certificering

Erhvervsakademi Aarhus
6 uger
Heltid/deltid
Kurser for ledige
Århus

Digital markedsføring inkl. Google Analytics certificering

Styrk din jobmuligheder inden for digital markedsføring

6 ugers jobrettet uddannelse på akademiniveau.

Ønsker du et job, hvor digital markedsføring er i fokus? Og vil du gerne klædes på til at forbedre virksomheders konkurrenceevne online? Så tilmeld dig faget ’digital markedsføring’ og få en statsanerkendt, kompetencegivende efteruddannelse og eksamen på akademiniveau.

Få succes med digital markedsføring 

På dette praksisnære uddannelsesforløb bliver du klædt sikkert på til at varetage opgaver inden for online markedsføring. Du får de digitale kompetencer, som erhvervslivet efterspørger.

Du opbygger en solid grundforståelse for digital markedsføring, og du får praktisk erfaring i at arbejde med de digitale værktøjer, som virksomheder bruger.

På uddannelsesforløbet i ’Digital markedsføring’ lærer du, hvordan du synliggør en virksomhed og styrker virksomhedens online konkurrenceevne. Du kommer til at arbejde med online annoncering, webanalyse, nyhedsbreve, sociale medier, søgemaskineoptimering og meget mere.

Når du har deltaget på uddannelsen, kan du varetage en bred vifte af jobs, hvor digital markedsføring er en del af jobbet.

Dit udbytte med kurset

Når du har gennemført faget, kan du: 

  • Varetage et job inden for digital markedsføring både selvstændigt og i teams – du får de kompetencer, erhvervslivet efterspørger
  • Analysere og varetage digitale markedsføringsopgaver professionelt
  • Arbejde med de programmer og værktøjer, som virksomheder bruger i deres markedsføringsarbejde
  • Anvende digitale markedsføringsbegreber, -modeller, -teorier, -metoder og -værktøjer til at implementere markedsføringsaktiviteter og vurdere effekten af dem
  • Vurdere potentialet for online salg af virksomhedens ydelser og produkter
  • Opstille mål og vurdere nøgleområder for virksomhedens digitale strategi
  • Analysere webstatistikker og herudfra ændre i den fremtidige markedsføringsindsats
  • Anvende teorier og metoder – herunder brugertests – til at forbedre brugervenligheden
  • Optimere virksomhedens placering i søgeresultater
  • Planlægge og udarbejde annonce- og reklamekampagner til digitale medier
  • Vurdere potentialet for mobil markedsføring og udvikle nye mobile koncepter

Kursets indhold og undervisningsform

I løbet af kurset vil du blive undervist i følgende emner: 

  • Introduktion til digital markedsføring
  • Introduktion til Wordpress CMS og Woocommerce Webshop
  • Søgemaskineoptimering (SEO)
  • Digital reklame og annoncering med Google Ads
  • Sociale medier
  • Annoncering på Facebook og LinkedIn
  • E-mail-markedsføring & e-mail-automation med MailChimp
  • Digital strategi og digitale kunderejser
  • Målsætninger og KPI (Key Performance Indicators)
  • Konverteringsoptimering, usability og brugertests
  • Konceptudvikling til mobile enheder
  • Relevant jura og håndtering af persondata
  • Webanalyse med Google Analytics, inkl. certificering i Google Analytics

Undervisningsformen er praksisnær og veksler mellem underviseroplæg, diskussioner, øvelser og opgaver - individuelt, i teams og på klassen. Vi lægger vægt på, at undervisningen er praktisk orienteret, og at du som studerende involverer dig og deltager aktivt. Du skal tage din egen bærbare PC med.

Google Analytics certificering

Google Analytics er et værdifuldt analyseværktøj for enhver online forretning. Vi giver dig mulighed for at afslutte forløbet med en certificering i Google Analytics, hvilket vil være et stort plus på dit CV for både nuværende og kommende arbejdsgivere.

Målgruppe

Ledig

Hvis du er ledig i 1. ledighedsperiode (de første 9 måneder) og enten har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller lign.) eller en erhvervsfaglig uddannelse (fx grafiker, frisør, gartner, murer, butiksassistent eller kontorassistent) kan du søge fagene bevilget af din A-kasse.

Hvis du er ledig i 1. ledighedsperiode og har en kort videregående uddannelse (typisk en erhvervsakademiuddannelse) og samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, kan du også søge fagene bevilget af din A-kasse.

Er du ud over 1. ledighedsperiode, er du for højt uddannet jævnfør ovennævnte, eller har du brugt dine 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du søge fagene bevilget af dit jobcenter.

I job

Der er undervisning ca. to dage om ugen, som er baseret på case-studier og konkret opgaveløsning. Forløbene er derfor også interessante for dig der er i job. Fagene er for alle, der enten betaler selv eller får faget betalt af deres arbejdsgiver. 

Undervisning og eksamen

Du afslutter faget med en mundtlig eksamen kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Faget giver 10 ECTS-point og en samlet akademiuddannelse giver 60 ECTS-point. 

Pris

Digital markedsføring - inkl. Google Analytics certificering findes på den jobrettede positivliste såvel som den regionale positivliste. Uddannelsen er derfor gratis for dig, hvis din a-kasse eller jobcenter bevilger forløbet. Er du i tvivl om dine muligheder, så tag kontakt til dit jobcenter.

Erhvervsakademi Aarhus

6 ugers jobrettet uddannelse for ledige hos EA Aarhus

Kurser for ledige på akademiniveau

Er du ledig med behov for nye kompetencer, som du kan bruge med det samme? Så tag 6 ugers jobrettet uddannelse hos Erhvervsakademi Aarhus og styrk dine job- og karrieremuligheder! Erhvervsakademi Aarhus er et af landets største erhvervsakademier. Her kan du...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes

 

Kontaktinformation til Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus

Sønderhøj 30
8260 Viby

 Vis telefonnummer
www.eaaa.dk

Få information

Udfyld formularen for mere information om Digital markedsføring inkl. Google Analytics certificering

Tilmeld dig kurserforledige.com's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Du vil måske også være interesseret i: