Kursusbeskrivelse
Kørsel med vogntog, kat. C/E
Suppler dit lastbilkørekort med et hængerkort og bliv kvalificeret til at køre godstransport med vogntog, kat. C/E. Vi har ingen ventetid på prøver, så du er klar til din videre karriere som lastbilchauffør.
Vil du stå forrest i køen til de gode jobs hos vognmændene? Så investér i din karriere som chauffør og tag et hængerkort. Som lastbilchauffør vil du ofte skulle køre med flere vognsæt.
Mange steder i branchen bliver kørekort til vogntog også kaldt for hængerkort. Efter kurset ved du alt om kørsel med vogntog, sammenkobling af lastbil og påhængskøretøjer, og hvordan du udfører lastning af gods på en korrekt og sikker måde.
Kurset er en blanding af praktisk træning, kørsel og teoriundervisning. Du kan bl.a. se frem til en sjov dag på køreteknisk anlæg, hvor du får mulighed for at prøve vogntogets muligheder og begrænsninger af på manøvre- og glatbanen.
Du får også en række kørelektioner, hvor du bl.a. lærer at bakke, parkere, tilkoble og frakoble vogntoget. Du lærer også at udbedre mindre driftsfejl, udføre korrekt lastning, udføre eftersyn og kontrol af vogntoget og meget mere.
Vores dygtige faglærere underviser dig i disse emner:
- Kørsel med vogntog. Du bliver specielt god til at bakke om hjørner.
- Vedligehold af vogntog
- Korrekt lastning og sikring af gods
- Brug af forskellige ladtyper
- Ruteplanlægning og køre-hviletid
… og meget mere.
Startdato
Målgruppe
For dig, der skal arbejde med godstransport, hvortil der anvendes vogntog.
Adgangskrav
- Gyldigt kørekort til lastbil, kat. C.
- Godkendt lægeerklæring til vogntog/hænger kat. C/E fra egen læge.
- Kunne beherske det danske sprog på niveau ”Prøve i dansk 2”.
- Være fyldt 21 år på prøvedatoen.
Eksamen og diplom
Når du er klar til at afslutte kurset og få dit nye kørekort til vogntog, skal du op til en teori- og køreprøve. Vi har ingen ventetid på prøver, så den sidste uge af kurset, ligger din teori- og køreprøve.
Pris
Inden for AMUs målgruppe: DKK 4.160,00
Uden for AMUs målgruppe: DKK 22.104,00
Tillægspris: DKK 1.770,00
Udover deltagerbetalingen, skal der betales følgende gebyrer:
- 1 x Prøvegebyr (teori- og køreprøve) á 1.170 kr. til Færdselsstyrelsen
- 1 x EU-Bevis á 260 kr. til Færdselsstyrelsen.
- 1 x Lægeattest á ca. 600 kr. til egen læge.
Få information
U/NORD - Din vej videre
U/NORD Kursuscenter er Nordsjællands største udbyder af uddannelser, kurser og efteruddannelse inden for arbejdsmarkedsuddannelser. De er godkendt til at udbyde over 500 kompetencegivende kurser og uddannelser inden for områder som LEDELSE, LEAN, TRANSPORT, MEDICO, IT, REGNSKAB, ADMINISTRATION, SALG, HR, REDDER,...