Startdato
Kursusbeskrivelse
Projektledelse
Få nye færdigheder og værktøjer til at styre projekter sikkert i mål.
På kurset Projektledelse lærer du at planlægge, styre og kvalitetssikre projekter fra idé til levering. Du får færdighederne til at skabe en effektiv projektorganisation, hvor både interessenter og projektdeltagere bidrager til projektets succes, så I kommer sikkert i mål.
Når du har gennemført kurset, kan du anvende styringsmodeller og værktøjer for mange forskellige typer af udviklingsprojekter på tværs af brancher.
Du lærer om ...
Kurset giver dig viden og værktøjer indenfor:
Projektledelse i praksis
Få en grundlæggende introduktion til projektarbejde og projekttyper. Du lærer at arbejde med projektets faser – fra idé og målsætning til gennemførsel og evaluering. Og så lærer du om organisering og forskellen mellem projektstyring og projektledelse.
Projektværktøjer
Lær at arbejde med formål, delmål, leverancer og succeskriterier. Du får redskaberne til at udarbejde interessentanalyser, risikoanalyser og at bruge projektplanen som et styringsværktøj. Du bliver desuden klædt på til ikke bare at drifte et projekt, men også at styre projektets økonomi og følge op på det med læring og evaluering.
Samarbejde, ledelse og kommunikation i projektgrupper
Du bliver klædt på til at styre samarbejdet i projektet – fra dannelse af projektgruppen til ledelsen af den. Du får redskaber til mødeledelse og konflikthåndtering. Og så lærer du at udarbejde en kommunikationsplan.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledige, der ønsker at arbejde med eller allerede har erfaring med projektledelse.
Du får kompetencer til at styre projekter på tværs af brancher, så din baggrund kan være fra mange fagområder.
Optagelse
Projektledelse er et modul på 10 ECTS point fra Akademiuddannelsen i ledelse. Derfor er der optagelseskrav til kurset og for at blive optaget skal du:
Have to års erhvervserfaring eller mere
Have gennemført en af nedenstående uddannelser:
- Relevant erhvervsuddannelse (EUD)
- Grunduddannelse for voksne (GVU)
- Gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX)
- Anden relevant uddannelse på mindst samme eller højere niveau end ovenstående
Kursusform
Du vil typisk modtage klasseundervisning 2-3 dage om ugen i tidsrummet 09.00 til 14.30.
Du skal regne med at bruge 37 timer om ugen på uddannelsen, der veksler mellem skemalagt undervisning, selvstudie af pensum, gruppearbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases samt forberedelse til eksamen.
Du skal have egen pc med til undervisningen, og øvrigt materiale bliver tilgængelig på en digital læringsportal.
Dele af undervisningen kan være online og består af en blanding af live-sessioner, videooplæg, gruppeøvelser og opsamlinger på faglige emner.
Eksamen
Kurset afsluttes med mundtlig prøve kombineret med case og du får et eksamensbevis med 10 ECTS point fra Akademiuddannelsen i ledelse.
Pris
18.800 kr. Hvis du er ledig kan du få kurset bevilget af din a-kasse eller dit jobcenter hvis du lever op til kravene for 6-ugers jobrettet uddannelse eller den regionale uddannelsespulje.
Få information
KEA - Kurser for ledige
Udnyt tiden som ledig - få nye perspektiver og kompetencer, du kan bruge med det samme. Som ledig har du mulighed for at tage uddannelse og styrke dit CV med et eksamensbevis – helt gratis. Du kan nemlig søge om...