Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration til kurser for ledige, der bringer dig nærmere dit næste job
Kursusbeskrivelse
Koordinatoruddannelse - med fokus på digitale samarbejdsformer
Er du ledig og søger du jobs, hvor det er vigtige kompetencer at kunne formidle til andre og være den der går foran og får andre til at samarbejde, så er dette forløb skræddersyet til dig.
Dit udbytte af kurset Koordinering, formidling og introduktion til digitale samarbejdsformer
- Du får kompetencer til at gå foran fx i rollen som koordinator og motivere andre
- Via viden om ledelse får du indsigt i dine styrker og præferencer, når du indgår i professionelle relationer på en arbejdsplads
- Du får konkrete værktøjer til at gennemføre inddragende og effektive møder og værktøjer til effektivt samarbejde – også virtuelt
- Du vil få viden om hvordan du kommunikerer samt håndterer konflikter på en konstruktiv måde
- Du lærer at sælge dit budskab på en konstruktiv måde, så du i højere grad kan nå dine mål
- Du lærer at samle teamets materialer fx tekst og billeder i elektroniske samarbejdsrum
- Introduktion til marketingværktøjer samt udarbejdelse af markedsføringsplaner
Indhold på kurset
- Kommunikation og formidling
- Indblik i ledelsesteorier til ledelse af andre i rollen som fx formidler eller koordinator
- Håndtering af konflikter og forandringer
- Indblik i markedsføring og anvendelse af virtuelle samarbejdsplatforme
- Mødeledelse og samarbejdsformer
- Viden om arbejdsmiljø og trivsel
- Konkret viden og inspiration til hvordan man skaber motivation hos sig selv og andre
- Varetagelse af koordinerings- og planlægningsopgaver i elektroniske samarbejdsrum
- Viden om markedsføringens betydning for organisationen, samt deltagelse i arbejdet med markedsføring i praksis
Undervisning
Vi lægger vægt på at skabe en god energi og at få skabt et trygt og inspirerende læringsrum, hvor du kan dele dine erfaringer og der også er plads til at sparre med hinanden og skabe et nyt netværk til gavn i dit arbejdsliv.
Forløbet er praksisorienteret og har dig og din erfaring som omdrejningspunkt for ny læring og viden. Vi arbejder procesorienteret og veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, gruppearbejde, refleksion og individuel personlig udvikling. Vi lægger vægt på aktiv deltagelse.
Målgruppe
Forløbet er for dig der er ledig og gerne vil styrke dine kompetencer inden for personlig ledelse og samarbejde, kommunikation og formidling samt markedsføring og virtuelle møder.
Forudsætninger
Forløbet kræver ingen særlige forudgående IT kompetencer.
Eksamen og diplom
Hvert AMU-modul afsluttes med en mindre prøve og kompetencegivende bevis udstedes ved bestået prøve.
Pris
For AMU-målgruppen, kr. 3.890,- (for alle 23 dage) - For deltagere med videregående uddannelse samt for deltagere tilmeldt gennem Jobcenter/A-kasse (Kommune/Jobcenter betaler), kr. 13.610,25 (for alle 23 dage).
Om udbyderen

Kompetenceudvikling med Køge Handelsskole
Køge Handelsskole er en stor regional uddannelsesvirksomhed. I tæt samarbejde med erhvervslivet - virksomheder og organisationer - udvikler vi uddannelser, aktiviteter, projekter mv. på alle niveauer. Vi leverer og distribuerer uddannelser til alle faser i den livslange læring, som samfundets...
Få information
Kontaktinfo
Køge Handelsskole
Udfyld formularen for mere information om Koordinatoruddannelse