Vis kurserforledige.com som: Mobile

Positiv psykologi og NY motivationsteori

Commitment Lab - Jobrettede uddannelser
Længde: 6 uger
Uddannelsestype: Kurser for ledige
Sted: Afholdes ikke pt

Positiv psykologi og NY motivationsteori

Kursus for ledige i positiv psykologi og NY motivationsteori

Lær at motivere dig selv og andre - professionelt!

Commitment Lab afholder pt. ikke dette kursus for ledige. Vi vil sandsynligvis komme med nye muligheder baseret på den nye beskæftigelsesreform.

Selvledelse og ledelse med overskud

Kursus for ledige i positiv psykologi og NY motivationsteoriDu introduceres til et væld af konkrete værktøjer og gennemfører lærerige og opløftende øvelser til fremme af egen og andres motivation, trivsel, præstationsevne og kreativitet. Undervisningen er forskningsbaseret, men omsættes løbende til nye, helt konkrete muligheder for hver enkelt deltager. Du får gode greb om arbejdslivet og døre til erkendelse. På dette kursus identificerer vi nemlig de små indsatser, der tilsammen gør den store forskel.

Kurset rummer ALT godt fra Positiv Psykologi - med direkte henblik på at opkvalificere dig til højere dagsform og reel (ny) værdiskabelse på din kommende arbejdsplads. Trivsel og præstationsevne er nemlig to sider af samme sag ifølge ny forskning, og alt på dette kursus er evidens- og erfaringsbaseret. Kurset omhandler betydningen af positive følelser, engagement, relationskompetence, mening i arbejdslivet og personligt vedkommende, mere ambitiøse mål, – og du får stærke værktøjer til det hele.

Som noget helt NYT takket være med stoffet fuldt indforstået, højkompetent kropskender, danser og yogalærerinde.

Motivationsteori - jobsøgning, karriere-vision og nye relationer & clicking

Du lærer at betjene dig af den nyeste motivationsteori lige fra jobsøgning med både udvidet og skærpet karriere-vision – til resultatskabelse i nye relationer på din kommende arbejdsplads. Teorien indlæres gennem et væld af øvelser i arbejdsbogen, og hovedunderviseren udlægger teksten i hvert eneste kapitel + de i bogen anbefalede artikler, som ikke forventes læst, omend de altså kan anbefales. Som noget andet helt unikt arrangeres besøg af 6 rollemodeller (vikarierende læring), der beretter om personlig succes med nye initiativer på arbejdsmarkedet - såsom at satse på at blive selvstændig eller foretage brancheskift eller forstærke det personlige netværk.

Sideløbende hermed finder deltagerne sammen i grupper med emnefællesskab (fx mental robusthed eller clicking), der opdyrkes, udplantes og fremstilles til diskussion på blogs eller i Facebook-grupper - og måske giver anledning til en god historie i medierne.

Målgruppe

Hvem henvender dette kursus for ledige i positiv psykologi og motivationsteori sig til?

Kurset er åbent for alle, men oplagt for dig, der imellem jobs gerne vil opkvalificere dig til at skabe bedre betingelser for gode relationer, øget trivsel og skarpere præstationsevne, så kommunikation og resultater tilsvarende løftes på din kommende arbejdsplads, hvor du med nye, forskningsbaserede værktøjer kan medvirke til, at motivation og mod holdes oppe selv i modgang, - også fordi flere kommer til deres ret med deres styrker. Det kræver indgående kendskab til Positiv Psykologi. Til gengæld er bonusgevinsten højere livskvalitet privat såvel som professionelt.

Kurset fordrer aktiv og konstruktiv medvirken, lyst til udfordringer, og at du ikke går af vejen for at læse nogle få sider ad gangen på engelsk, selvom den gennemgående arbejdsbog med masser af opbyggelige motivationsøvelser er på dansk.

Hvis du er interesseret i Positiv Psykologi, ledelse, HR/ personaleledelse, vil dette kursus tilføre dig ny og nyttig viden, som straks kan omsættes til målrettet handling.

Formål og Udbytte

”Bliv mere lykkelig og ydedygtig på 6 uger” er kursets seriøse slogan, og formen vil tiltale dig:

  • Hovedunderviseren som kontaktperson hele vejen igennem fra første fremmødedag til og med gruppearbejde på blogs eller i Facebook-grupper
  • 9 undervisningsdage med en af Danmarks absolut førende kapaciteter udi Positiv Psykologi
  • Mindfulness / body-mind-connection ved højkompetent kropskender, danser og yogalærerinde
  • Et tætpakket, lærerigt og underholdende uddannelsesdesign med STOR variation lige fra inspirerende lektioner til udviklende øvelser, videoer og vikarierende læring (besøg af rollemodeller, der fortæller og uddyber succeshistorier om nye initiativer i arbejdslivet) samt lykkebringende værktøjer, der bare virker og virker og beriger din præstationsevne
  • Potentielt et netværk for livet
  • Lækker forplejning i indbydende lokaler i det indre København

Og indholdet har al den substans, som giver varig effekt – både i form af øget trivsel/ lykke og præstationsevne/ ydedygtighed, dvs. viden om betingelser for at have det godt (glad) og klare sig godt (tilfreds)…

Du lærer at anvende de bedste værktøjer fra Positiv Psykologi, fx med følgende formål:

  • Fra stress til flow: Udrulning med signaturstyrker (fx kreativitet eller videbegær) øger sandsynligheden for at komme i flow både hyppigere og længere tid ad gangen. Sats på dine styrker, så kommer du længst! Lær at tilrettelægge, hvordan flere kan komme til deres ret med deres styrker, det skaber topmotiveret produktivitet!
  • At øge præstationsevnen i team: Brug positivitetsraten som styresignal med henblik på både at opjustere antallet af positive følelser og reducere antallet af negative følelser til gavn for udbyttet af alles indsats!
  • Øget arbejdsglæde (også baglæns) og mentalt overskud: At opjustere din og andres taknemmelighed og glød, dvs. fortolke hændelser i fortiden mere nådigt, mindre hævngerrigt, så du/I kommer hurtigere over nederlag – også på arbejdspladser.
  • Udvidet og skærpet karriere-vision i kraft af signaturstyrker.
  • Mental robusthed: At stille skarpt på optimisme - også for at blive lykkeligere med vilje, - vel at mærke uden at miste realitetssansen. Hvis du nu er pessimistisk i medgang, er det svært at surfe på en succes. Derfor lærer du at befri dig selv og andre for unødig pessimisme!
  • Opløftende kommunikation: At tilgå gode nyheder fra andre på en så aktiv og konstruktiv måde, at du og dine nærmeste (kommende kolleger fx) også bliver i stand til at modtage dårlige nyheder på aktiv og konstruktiv vis, fordi I bliver mere ukuelige, dvs. mentalt robuste.
  • Opjustering af Psykologisk Kapital, dvs. graden af håb, optimisme, selvopfattet kompetence og ukuelighed i dig og den omgivende organisation, det være sig team eller afdeling.

Endvidere lærer du at ANVENDE den nyeste motivationsteori – igennem et væld af personligt vedkommende øvelser, som giver dig både lyst til og mod på fremtidens løn…

Underviser: Lars Ginnerup

Lars Ginnerup underviser på dette kursus for ledige i positiv psykologi

Cand.psych. Lars Ginnerup er pionér som positiv erhvervspsykolog (8 års enestående massiv erfaring) og som facilitator & procesdesigner (siden 1985) – tidligere forsker – og (i 2004 prisbelønnet) ekstern lektor på CBS (1988-).

Lars driver Lykkeklinikken, som er 100 % specialiseret i Positiv Psykologi.

Lars Ginnerups interventioner i erhvervslivet til opjustering af psykologisk kapital (med bl.a. styrkebaseret coaching) er hyppigt omtalt i medierne. Lars har forfattet Lykkemåleren for Danica Pension og gennemført sin efterspurgte Master Class om Positiv Psykologi & Psykologisk Kapital mindst 100 gange, ligesom han har skrevet op mod 300 lange og stærkt personlige breve til ledere og medarbejdere på baggrund af styrkebaseret coaching.

Lars har for Finansforbundet i 2010-11 gennemført en landsturné ”Ledelse med overskud” - i alt 11 udsolgte huse/ temadage for 444 ledere. Primo 2013 har op mod 1000 ledere ladet sig inspirere af konceptet Selv-/Ledelse med overskud.

Lars interesserer sig ikke for overfladisk succes. Når han er bedst, skaber han dyb bevægelse. Hans undervisningsstil er blevet kaldt ”varierende, involverende og medrivende”.

Lars er også efterspurgt som foredragsholder med speciale i interaktive inspirationsforedrag, fx ”recepten på lykke” med indlagt 40 minutters lynkursus i optimistisk forklaringsstil.

  • Desuden underviser to kvindelige psykologer (hver en halv dag)
  • og 6 ”rollemodeller”, der på baggrund af stoffet i kurset har prøvet at gå fra lediggang til drømmejobbet eller fra stress til fornyet virkelyst

Referencer – hvad siger tidligere kursister?

Februar, 2014:

"Tak for et fantastisk kursus. Intenst, inspirerende og imponerende er de 3 ord jeg vil bruge på at beskrive kurset Positiv psykologi og NY motivationsteori. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig så se at komme i gang for Lars Ginnerup har mange gode værktøjer i ærmet som du kan bruge løs af og som vil give dig nye indgangsvinkler til at motivere dig selv og ikke mindst andre. Hvad venter du på? Tak for et fantastisk team vi var og for alle de ting vi lærte, det vil jeg aldrig glemme."

Tanja Kristensen, Laboratorieassistent (i job umiddelbart efter kurset)

 

"Mange er klar over, det kan hjælpe på mange aspekter i livet, at fokusere på det positive. Men det er nok ikke mange som helt er klar over, hvor meget der er forsket  i positiv psykologi og at der er adskillige meget hjælpsomme greb og brugbare værktøjer som gør, man får maksimeret både selvtillid og selvværd. Du bliver virkelig fokuseret på dit mål og den måde at tænke på du kommer til at lære, kan du bruge både på dig selv, men du kan også inspirere andre. Desuden lærer du også, hvordan du kan lære at motivere dig selv og det er noget du aldrig vil glemme, lige meget hvad dit mål i livet er.

Lars er virkelig god som formidler og til at hjælpe alle på holdet på mange forskellige måder. Hvis du leder efter et kursus, hvor du kommer til at lære at bruge dit fulde potentiale, så er du heldig at komme til det rette sted. Jeg tror ikke, du kan få bedre indblik i dette stof på en mere indsigtsfuld og vedkommende måde i Danmark. Lucky You!"

Jon Ciprianionut Craciunescu, Filosof & ergoterapeut

 

Sommer, 2013:

”Jeg har været super glad for at gå på kursuset og har mærket en stor forandring/forbedring på bare 6 uger. Jeg er bl.a. blevet mere positiv og psykisk robust, flere i min omgangskreds har også lagt mærke til det. Derudover har jeg fået god og brugbar viden om motivation af mig selv og andre. Kursuset er fyld med en masse gode øvelser og tests, især Styrketesten er virkelig god, når man skal lærer sig selv at kende og et godt redskab til selvudvikling. Hele kursuset kan klart anbefales!” 

Trine Hansen, Pædagog (i job umiddelbart efter kurset)

 

"Kurset for mig har bl.a. sat klokkeklar spot på mine mest fremherskende karakteregenskaber, som jeg derfor fremadrettet kan benytte bevidst professionelt, såvel som personligt. Derudover skorter det heller ikke på lettilgængelige og let udførlige øvelser, der på overskuelig vis vil kunne integreres i enhvers livsform for at højne hverdagspositiviteten.

Som bogorm har jeg sat umådelig pris på at få litteraturhenvisninger i hobetal og links ligeså, så jeg imellem kursusdagene kunne fordybe mig i det motivationsteoretiske og den positive psykologis litterære stof i mit eget tempo. Lars er en intens passioneret underviser der brænder for det stof han underviser i. Han ønsker at pøse ud af sin meget omfattende viden og er derfor på ingen måde nærig med at videregive denne viden til sine kursister. Kurset er en fantastisk og omfattende introduktion til den positive psykologi, og til måder at motivere sig selv og andre."  

Julie Folden, Socialrådgiver og sexolog (i job umiddelbart efter kurset)

Commitment Lab - Jobrettede uddannelser

Commitment Lab - Jobrettede uddannelser

Hos Commitment Lab kan du deltage i følgende 6 ugers kurser for ledige: Psykologisk & social kapital - bæredygtig selvledelse, samarbejde og organisationspsykologi (PD) Kognitiv Coaching - væredygtig selvledelse og effektfuld dialog. Coaching og Konflikthåndtering (AU) Kognitiv Coaching i organisationer - væredygtig...


Læs mere og vis alle uddannelser fra Commitment Lab - Jobrettede uddannelser

Forespørgsel efter information

Udfyld dine kontaktdetaljer, hvis du vil vide mere om Positiv psykologi og NY motivationsteori.

  Bliv kontaktet af den kursusansvarlige

  Få den hjælp du efterspørger

  Vi hjælper dig igennem tilmeldingen

Errors
Valgfrit

Kontaktinformation til Commitment Lab - Jobrettede uddannelser

Commitment Lab - Jobrettede uddannelser

Stentoften 14
3140 Ålsgårde

 Vis telefonnummer
www.commitmentlab.dk