Interviews med tidligere deltagere

Vi har spurgt nogle kursister fra Mindfulness og kommunikation om hvad de synes om kurset og hovedunderviseren Ellen Wolgau.

Her er hvad de svarede:

”Underviseren var meget inspirerende, naturlig og eksemplarisk - fantastisk! En stor tak til Ellen Wolgau:-) Jeg fik åbnet mine øjne for min egen del af det menneskelige samspil på arbejdspladsen og så hvordan jeg fremadrettet kan få positiv indflydelse gennem bevidsthed og refleksion om egen kommunikation. Samtidig er mindfulness blevet et uundværligt redskab for mig.”

-  Kirsten Tina Hansen

”Dygtig, kompetent og vellidt underviser! Ellen er god til at tage ansvar som lærer. Dvs. at hun lader kursisten deltage og dele sine fortællinger, men kan stoppe, tage teten og sige imod. Det er vigtigt, synes jeg.”

”Jeg bruger mindfulness' grundprincipper som en støtte i privatlivet og arbejdslivet til at arbejde aktivt med stressrelaterede symptomer.”

- Kanja Møller-Tallingbjerg
Cand.pæd.psyk, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Afdeling for Pædagogisk Faglighed, Københavns Kommune

”En super underviser, som udviser meget stort personligt overskud, social indsigt, bruger humor og som samtidig er anerkendende i sin omgang med de studerende.”

- Silje Sofia Lange Kovang,
Selvstændig

”Ellen Wolgau er fagligt overbevisende og kompetent. Hun er modig og forstår at kombinere mange verdener og specielt de ydre og indre ressourcer, vi alle har i os. Hun har en varm og kærlig udstråling og et muntert væsen, der inspirer og løfter atmosfæren. Det svære stof blev tilgængeligt via hendes undervisning. Flere på holdet havde været igennem stress-symptomer og faglige og psykiske rysteture. Her oplevede jeg for mig personligt en kæmpe hjælp til at genfinde mine kompetencer og til at balance mit ønske om at være hjertelig og faglig stærk!!! Tak til Ellen for hendes mod til at undervise i Mindfulness og stærke teorier om kommunikation! Jeg oplevede, at de fleste af os elever blev stærkt løftet og centreret til at være i vores liv og tro på kommende arbejdsliv.”

- Anette Elisabeth Nilsson

”De faglige input og den personlige læring har gjort, at jeg nu tænker mere fremadrettet. Jeg har fået modet tilbage - jeg tør nu godt tage udfordringen op som leder.”

- Vinni Anette Bay,
Socialrådgiver

”Det største udbytte, foruden den teoretiske del, har været de personer, som udgjorde holdet, og udførelsen af mindfulness. Ved at starte dagen med mindfulness, skabtes en ro og åbenhed for læringsprocessen og de øvrige deltagere. Der skabtes konsensus på holdet om at acceptere hinandens forskellighed og vi blev samtidig også nysgerrige efter at lære hinanden at kende og at indgå i en læringsproces sammen.”

- Belina Kongsøre Hallas,
Erhvervskonsulent