|
Kursusinfo
![]()
![]() |
|
|||||||||||||
- Bliv Global Forandringsagent!

Styrk dine evner som leder og facilitator i en globalt orienteret NGO. På dette 6-ugers kursus udrustes du som Global Forandringsagent med teknikker til at involvere, motivere og skabe medejerskab blandt medarbejdere og frivillige i arbejdet for social forandring.
Den øgede globalisering har medført et større folkeligt kendskab til de globale strukturer, der hindrer en ligelig fordeling af verdens ressourcer. Uligheden kalder på individer og fællesskaber, der tager ansvar og handler i solidaritet med de millioner af mennesker, hvis ret til et værdigt liv krænkes.
Her er der behov for en Global Forandringsagent som den leder, der udvikler medarbejdere og frivillige til at handle lokalt for at ændre verden globalt. Som Global Forandringsagent skal du således beherske kompetencer såsom at involvere, motivere og få folk til at føle medejerskab.
Derfor fokuserer dette 6-ugers kursus netop på, at udruste dig med værktøjer til at opbygge individer og fællesskaber med selvtillid og evner til at drive forandringsprocesser i en global verden.
På dette 6-ugers kursus udrustes du til at være en global forandringsagent med viden og praksisorienterede værktøjer som afprøves og anvendes løbende under uddannelsen. Kurset falder i fem overordnede områder med dertilhørende teoretiske og metodiske input:
Kurset er målrettet både erhversaktive og ledige, der ønsker at styrke deres praktiske og teoretiske kompetencer inden for ledelse og facilitering i en globalt orienteret NGO-verden. For at blive optaget
på uddannelsen skal du som minimum have en mellemlang videregående uddannelse og to års erhvervserfaring.
Uddannelsen udbydes formelt set under diplomuddannelsen i ledelse. Uddannelsen kombinerer et højt akademisk niveau med et praksisorienteret fokus for at styrke anvendelsen af viden og værktøjer. For at blive optaget på uddannelsen skal du have en lang eller som minimum en mellemlang videregående uddannelse.
Uddannelsen udgør 6 ugers fuldtidsstudium og giver 10 ECTS-point og består af to moduler fra diplomuddannelsen, Ledelse og globalisering samt Team- og netværksledelse.
Tilmeld dig her.
Maximalt antal deltagere: 30. Holdet lukkes for tilmeldinger, når det er fuldt. Vi garanterer ikke oprettelse af ekstrahold, men opretter gerne en venteliste hvis det bliver nødvendigt.
For praktisk information om tilmelding i forhold til at få uddannelsesstøtte fra din A-kasse, bedes du kontakte Marianne Høgsborg ved Metropol på mhoe@phmetropol.dk eller telefon: 7248 9351.
Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med Professionshøjskolen Metropols Institut for Ledelse og Forvaltning udviklet en ny praksisorienteret leder- og facilitatoruddannelse målrettet en globalt orienteret NGO-verden.
Uddannelsen giver viden og værktøjer til at lede og facilitere medarbejde og frivillige til at handle på social, global og økonomisk ulighed. En praksis der er baseret på erfaringer fra arbejdet i NGO’er.
Uddannelsen er baseret på deltagerorienterede læringsprincipper som learning-by-doing og erfaringsbaseret læring. Et centralt element i uddannelsen er, at værktøjer og metoder prøves af på medstuderende såvel som andre målgrupper.
Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke og Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for demokrati og indflydelse til verdens fattigste. Mellemfolkeligt Samvirke er en del af ActionAid International. Globalt arbejder vi i mere end 50 lande for at afskaffe fattigdom. Gennem principper fra aktionslæring og praksisorienterede metoder uddanner vi ledere og facilitatorer fra vores otte træningsplatforme i verden. Her tilegner deltagerne sig kompetencer, viden og erfaring med at indgå aktivt i kampen for global retfærdighed.
Institut for Ledelse og Forvaltning er et videncenter med både uddannelser, kurser, konsulentydelser, videnudvikling og forskning omkring ledelse. Institut for Ledelse og Forvaltning er en af Danmarks største udbydere af diplomuddannelsen i ledelse. Instituttets fokus er i samarbejde med uddannelsesdeltagere og samarbejdspartnere at skabe praktisk operationel ledelse på baggrund af den nyeste teori og forskning.
» Få mere information – helt uforpligtende!
Udfyld en interesseforespørgsel nederst på denne side.
Pris: Uddannelsen koster 21.600,-. Hvis du er ledig i første ledighedsperiode er uddannelsen GRATIS for dig! Jobcenteret betaler uddannelsen og du får uddannelsesydelse svarende til dagpengesatsen undervejs.
For at bestille information om Global Forandringsagent - ledelse og facilitering i en global NGO, venligst indtast følgende oplysninger: